www.landsvig.dk/Lokalhistorie/Søborg  

 
 

  » Forsiden

  » Mit CV

  » Skibsklarerergaarden

  » Journalistik

  » Mellemøsten

  » Artikler

  » Nettets faldgruber

  » Slægten Landsvig

  » Lokalhistorie
      » Buddinge Torv
      » Christoffers Allé
      » Dano
      » Gladsaxe Gymnasium
      » Stengård Skole
      » Stengården Station
      » Svend Fleurons Allé
      » Søborg

  » Ting på skinner

  » Links

  » Sitemap

  » In English

  » Kontakt mig

Hellen Bendte Guldberg blev født i Søborg i 1922. Her er hun i Langebæk på Sydsjælland i 2005.
Foto: Hans-Henrik Landsvig

En barndom i Selma Lagerløfs Allé

Byens originaler holdt til i "Brockly" på Selma Lagerløfs Allé, og biografen på Søborg Hovedgade var en træbygning. Hellen Bendte Guldberg - født Peters - beretter om Søborg i 20erne og 30erne, hvor hun voksede op, dengang Hovedgaden var fyldt med små forretninger - og dengang unge piger sneg sig ud af vinduet, når de skulle more sig om aftenen.

Af Hans-Henrik Landsvig, Gladsaxe Byarkiv

83-årige Hellen Bendte Guldberg sidder i sit rækkehus i Langebæk på Sydsjælland og mindes sin barndom på Selma Lagerløfs Allé i Søborg over en stak gamle fotos.

Hellen Bendte er født i 1922 på Selma Lagerløfs Allé 28 som datter af glarmester Robert Peters og hans kone, Ane. Hun er søster til Inge Peters - kendt af mange i Gladsaxe som svømmelærerinde. Inge er fra 1915, yderligere var der døtrene Karen (1912) og Minna (1910) i familien, samt sønnen Poul fra 1907.

Hellen Bendte blev gift som 22-årig med Kjeld Guldberg, som var reklamechef i virksomheden Bucka & Nissen i København, hvor de lærte hinanden at kende. De flyttede til Amager, men vendte kort efter tilbage og boede igen en kort tid på Selma Lagerløfs Allé. Så gik det videre til et rækkehus i Virum, en frugtplantage i Sørup i Nordsjælland og atter videre til Kalvehave, Mern og Langebæk på Sydsjælland, efter at Kjeld Guldberg havde fået arbejde på virksomheden Panther Plast i Vordingborg.

Men minderne fra 20ernes og 30ernes Selma Lagerløfs Allé står skarpt:

Søborg Hovedgade med hjørnet af Selma Lagerløfs Allé til højre med Knud Kiærs købmandsforretning på hjørnet.

Foto: Carl Riemann

 

Hendes to ældste søstre blev således meget strengt opdraget, men det viste sig, at de havde noget selskabstøj inde under sofaen, og når deres far og mor var gået i seng, sneg de sig ud. De begik dog den fejl at gå i blomsterne, for ikke at gøre støj. Og så blev de afsløret, da faderen undrede sig over, at alle hans pæne blomster var knækket.

Ung pige i huset havde man også dengang. Hellen Bendte fortæller om en af dem, at hun mægtigt godt kunne lide, når der kom ugeblade om tirsdagen.

-Jeg var en pige på sådan otte år. Så sagde hun til mig: "Nu læser jeg lige de her blade, så klarer du den opvask." Og jeg var smadderstolt. Det var først meget senere, jeg opdagede, at hun var saft suseme fræk.

I nr. 26 boede en ingeniør von Huth. Han fremstillede elektriske artikler i kælderen. I nr. 24 boede et gammelt ægtepar, der hed Jensen. De spillede kort med Hellen Bendtes bedsteforældre, som boede i nr. 40. De to ægtepar bestilte gravsted ved siden af hinanden på Bispebjerg Kirkegård, for de skulle kunne ligge og spille kort. Der var da lidt humor, fortæller Hellen Bendte, som også husker isenkræmmer Harders forretning i nr. 50 på hjørnet af Gladsaxevej.

-Det var i begyndelsen en træbygning, og jeg kan endnu lugte de olierede gulve. Men så blev det jo bygget meget om, og da sønnen Arne havde den, blev der bygget helt hen om hjørnet, siger hun.

Hellen Bendtes søster Minna blev gift med den senere vandværksbestyrer Gottholdt Malling Kiær. Først boede de i Selma Lagerløfs Allé nr. 4 over for et hus, der hed Brockly, som var hjemsted for en række af byens originaler.

Sprittere i Brockly

Familien kunne stå i vinduet i Minnas og Gottholdts lejlighed og på se spritterne i Brockly i nr. 3 og more sig over deres kæmpebranderter. Om en af dem blev det sagt, at han aldrig havde lavet et stykke arbejde. Han stod ved det høje rækværk og røg, og han var så doven, så han bare nikkede, når han slog asken af. Han var så vidunderlig at se på, siger Hellen Bendte men tilføjer så med en senere tids eftertanke:

-Måske var vi ikke voksne nok dengang til at se den tragedie, der lå bag. Hellen Bendtes far var i grundejerforeningen og var med til at bestemme, at der skulle lægges fliser i stedet for grusfortovene. Selma Lagerløfs Allé fik to rækker, men der var vist nogle, der syntes, det var for dyrt, for Runebergs Allé, fik kun én række.

Biografen i den oprindelige form, som Hellen Bendte husker den.

Foto: Gladsaxe Byarkiv

 

Søborg Hovedgade var ikke så lidt anderledes i de tider: Skråt over for Selma Lagerløfs Allé lå den nu forsvundne biografbygning - som i 20erne var en træbygning - og på hjørnet af Erik Bøghs Allé, hvor Irma netop har åbnet en ny forretning, lå Søborg Farve- og Tapethandel. Hvor ejendommen Hulegårdsparken ligger i dag, lå der en række mindre huse med forretninger. En af dem tilhørte familien Peters:

Her ligger Hulegårdsparken i dag. Hellen Bendtes forældre havde forretning ved siden af frisørsalonen i midten. Billedet er fra 60erne, da der endnu var sporvognsskinner i gaden.

Foto: Gladsaxe Byarkiv

 

-I nr. 72 på Hovedgaden havde far og mor kunsthandel, som mor åbnede i 1923, efter at far og mor havde solgt en kunsthandel inde i St. Kongensgade. Barber Sardrup havde forretning på hjørnet af huset, og far og mor havde så to vinduer og døren. De lukkede i 1933, for der blev det jo funkis alt sammen, og man kunne simpelthen ikke sælge Kähler-keramik eller noget, der skulle hænges på væggen. Da de havde holdt et udsalg, tog de hele møget med hjem i kælderen, og så havde vi ellers gaveideer mange år frem, beretter Hellen Bendte.

Biograf og Magasin

Ved siden af Biografen lå Magasin du Nords Søborg-afdeling, hvor familiens ældste datter, Minna, kom i lære i 20erne. Senere kom hun en tur til København, og senere atter tilbage til Søborg. Men så blev hun gift med Gottholdt Malling Kiær, og så holdt man op med at arbejde dengang.

Magasin du Nord i 1926. Forretningen var nabo til biografen.

Foto: Det kongelige Bibliotek

 

Det var et blomstrende forretningsliv på Hovedgaden i 20erne og 30erne. F. eks. var der tre bagerforretninger at vælge imellem.

Naturligt nok blev der handlet hos bager Carstensen på hjørnet af Selma Lagerløfs Allé, men det var nu mest hverdagsbrød, erindrer Hellen Bendte. Gode kager fik man hos bager Gregersen i nr. 77 tæt ved posthuset, og bager Jensen i nr. 56 havde det bedste morgenbrød. Købmandsvarer købte man hos Knud Kiær i nr. 63 på hjørnet over for Carstensen. Der var to fiskehandlere, som var brødre. Den ene havde forretning i nr. 41, den anden i nr. 69A.

Osteforretningen hed "Bornholm". Den lå i nr. 70 tæt ved forældrenes kunsthandel. Slagteren hed Hanberg og residerede i nr. 51. Hans varer kunne suppleres fra viktualiehandler Hinsch i nr. 63.

Brugsen var forbudt

I Brugsen var det derimod forbudt at handle. Hellen Bendtes forældre var medlemmer af handelstandsforeningen, så Brugsen og Irma var uartige ord. Det var sågar forbudt at stå udenfor og vente på en, der var i Brugsen.

Tøj købte man i Magasin eller hos Egebjerg. Den forretning var der også dengang. Carla Scharling, som var mor til Hellen Bendtes veninde, Inge, havde fødeklinik i nr. 93. Hun havde lejet anden sal til almindelig beboelse. På første sal havde hun en hjørnestue med to eller tre senge og enestue i et kammer, og en fødestue.

En anden fødeklinik blev drevet af Leonarda Hansen i det, der blev kaldt sygekassebygningen på hjørnet af Carl Blochs Allé.

På Søborg Skole

Hellen Bendte husker sin tid på Søborg Skole med glæde, men nogle problemer var der dog: En af hendes yndlingslærere var Axel Asmussen (farbror til Svend Asmussen), men i mellemskolen blev Gladsaxes senere skoledirektør Thorkild Hansen vikar for Axel Asmussen, som klassen havde i matematik og fysik og sang.

Thorkild Hansen var ven med Hellen Bendtes svoger, Gottholdt, fordi de var gamle skolekammerater.

På hjørnet af Erik Bøghs Allé lå Søborg Farve- og Tapethandel.

Foto: Gladsaxe Byarkiv

 

-Og tænk, der fik Asmussen et horn i siden på mig, siger Hellen Bendte. Men ikke bare det. Far var radikal, og Asmussen var socialdemokrat. Dengang var de altså ikke forlovede åbenbart. Jeg fik virkelig en kold skulder. Desuden hjalp Thorkild mig med fysik og regning, og det, Asmussen ikke kunne lære mig, det lærte han mig. Men der gik et halvt år, hvor Asmussen slet ikke ville rette mine opgaver, fordi han sagde, det er jo Thorkild, der har regnet dem.

Undskyldning kom for sent

-Da så, jeg kom op til fjerde mellems eksamen, så ville jeg ud. Jeg skulle ikke have realen. Jeg skulle bare ud. Jeg kunne ikke holde Asmussen ud. Jeg havde ham jo i flere fag. Og da vi så gik fra eksamensbordet, så sagde Asmussen: "Jeg skylder dig en undskyldning, for du har fået MG+ i skriftlig regning, og der har du jo ikke haft Thorkild med." Men det var jo for sent, siger Hellen Bendte, som ellers gerne ville have været på kontor på Rådhuset. Hendes far frarådede hende at forsøge, for han mente, at hans radikale holdninger ville komme i vejen. "Det kan du godt opgive," sagde han. "Du kommer aldrig inden for døren."

Det kunne også være en belastning at være i familie med en kendt gymnastik- og sportspige som Inge Peters. Hellen Bendte fortæller:

-Vi havde frk. Jensen - en meget, meget striks kvinde - i gymnastik og i håndarbejde. I håndarbejde var hun flink ved mig, men i gymnastik, var jeg altså noget kluntet. Jeg fik dagligt at vide: "Og du er jo søster til Inge Peters". Jeg hadede Inge, når jeg kom hjem, husker Hellen Bendte.

-Men jeg kan ikke huske, at der nogensinde har været noget med, at vi har mobbet nogen, siger hun med eftertryk.

Trappen ved Josephsens Hotel i Svaneke i 1936: Bagest Axel Andersen, Ivan Nielsen og Aage Nielsen. Foran: Kaj Stolpe, Paul Røder, Inge Scharling, Inger Jørgensen, Ruth Andersen.

Fire Søborg-piger i en båd ved Dueodde i 1936: Hellen Bendte Peters, Celia (efternavnet er gået tabt), Inge Petersen og Inge Scharling.
 

I anden mellem begyndte klassen at spare sammen til en tur til Bornholm. Året efter rejste eleverne til Svaneke sammen med lærer Larsen og hans kone samt lærerinden Grethe Møller. De boede i otte dage på Josephsens Hotel i nogle store sale, hvor de lå på madrasser.

-Det var virkelig en dejlig tur, og det gav os selvfølgelig endnu mere sammenhold. Det har været i 1936, siger Helen Bendte og viser det gamle fotoalbum frem.

Kroer og dans

Dans og udskænkning af stærke drikke foregik længere inde mod København: Søborghus Kro lå således ved hjørnet af Gladsaxevej, hvor ejendommen Søborghus Park blev bygget under krigen.

Den husker Hellen Bendte en anekdote om fra tiden før 1924, hvor sporvognslinien blev forlænget til Søborg Torv. Før da måtte man gå fra Bispebjerg, og en aften var Hellen Bendtes far på vej hjem.

-Så skulle han tisse, og der lå en rejsestald ved kroen. Udenfor lå en fuld mand. Det var rigtigt vintervejr, så far tænkte, at han skal ikke ligge der. Han slæbte ham ind og smed ham lige inden for døren, men manden bandede og skældte ud. Det viste sig, at det var netop der, hvor der var pissoir, at far havde fået lagt ham. Jeg kan godt forstå, at han blev sur, beretter Hellen Bendte.

Senere færdedes hun og hendes venner på Emdruplund, som lå skråt over for Søborghus Kro. Her var der var der dansant om lørdagen i en stor balsal.

Søborghus Kro med den udvendige danseestrade, Bambino-salen.

Foto: Gladsaxe Byarkiv

 

-Der var også Bambino-salen. Det var en udvendig danseestrade ovre ved Søborghus Kro. Men der måtte mine søskende ikke gå. Det var strengt forbudt. Det var altså et uartigt sted, siger Hellen Bendte.

Gensyn på højskole

Selv om Hellen Bendte nu bor på Sydsjælland, har Søborg ikke sluppet taget i hende. Datteren Ane bor på Mars Allé, og for nogle år siden mødte hun atter sin gamle skolekæreste, Mogens Johansen.

-Mogens var skolekammerat med Lui Beilin, som skrev den der søde bog om sin far: "Min dejlige far". Da Mogens og jeg var skolekærester, var det Lui, der rendte med breve. Vi var så uskyldige. Med at gå og holde i hånden og kigge og alt det der.

Mogens og Hellen Bendte mødtes på en højskole 60 år senere. De havde ikke set hinanden, siden de som 18-20 årige var med i Søborg Skoleforening, som kun eksisterede i få år.

-Så sidder jeg hernede i Langebæk, og så siger min svigersøn: "Du kan komme på højskole i Smidstrup. Der er nogle foredrag om Søren Kierkegaard." Mogens havde siddet i sit sommerhus i Asserbo og læst den samme annonce. Han havde mistet sin kone, og jeg havde mistet min mand. Og så møder vi hinanden på højskolen. Sådan to gamle hvidhårede.

-Vi ses jævnligt nu…

 

Trykt i Gladsaxe Bladet den 28. februar 2006.


Forsiden Mit CV Journalistik Mellemøsten Artikler Nettets faldgruber
Slægten Landsvig Lokalhistorie Ting på skinner Links Sitemap In English


This site is © Copyright Hans-Henrik Landsvig, All Rights Reserved


Steve's free web templates

 

   

 

     

     

    PeakCounter Light